Indtroduktion til scientometrisk analyse
Det er både i kortlægning af hyperlink- og dokumentnetværk samt i mere indholdsmæssige og kvaliatative semantiske analyser blevet klart, at førerløse biler stadig er på et tidligt stadie i udvikling, hvor governementale institutioner og interesseorganisationer især er aktive i diskussioner om regulering samt opbygning og harmonisering af grundlæggende konvenentioner og tekniske standarder. Førerløse biler er i den forstand et meget teknisk objekt, som stadig er under udvikling, og vi ser hos mange centrale aktører, at der peges på 'need for more research'. I lyset af dette og ud fra en grundlæggende forståelse af den førerløse bil som et tekno-videnskabeligt objekt, vender vi nu interessen mod den videnskabelige litteratur. Vi interesserer os hermed for at undersøge, hvordan den førerløse bil er aktiv inden for den videnskabelige genre, ud fra følgende spørgsmål:
I det følgende præsenteres dette overordnede korpus med interesse for, hvordan det har udviklet sig over tid.
- I hvor høj grad er den førerløse bil et aktivt behandlet tema i den videnskabelige litteratur?
- Hvilke dele af videnskaben er mobiliseret i dette vidensarbejde, og knytter dette an til bestemte lande?
- Hvilke problematikker er det samlede videnskabelige domæne optaget af at diskutere, og kan der ses en mere homogen eller mere fragmenteret behandling af emnet?
- I hvor høj grad er de enkelte vidensdomæner internt enige eller uenige om, hvilke aspekter ved førerløse biler, som er vigtige at diskutere?
I det følgende præsenteres dette overordnede korpus med interesse for, hvordan det har udviklet sig over tid.
Udviklingstendens i vidensproduktion over tid
Et hurtigt blik på en beregning af udviklingen i antallet af artikler om dette emne inden for de sidste 10 år viser en støt stigning i antallet af artikler. Vi kan fra 2006 frem til 2015 se (mere end) en fordobling i det producerede antal artikler pr. år: Hvor der i 2006 blev produceret lidt under 300 artikler årdligt, blev der i 2015 udgivet over 800 artikler. Denne stigning virker stabil, uden store udsving over de seneste 10 år, mens stigningen samtidig lader til at være taget særligt til over de seneste år, med en stejlere udviklingskurve.
Diagram I: Tendenslinje for antal publikationer udgivet over de sidste 10 år
Vi vælger som konsekvens af denne tiltagende aktivitet i perioden 2011-2016 at afgrænse vores scientometriske analyse til kun at undersøge videnskabelige artikler produceret inden for de sidste 5 år. Vi ender derfor op med et søgeresultat på ca. 3.200 artikler på Scopus (d.d. 21/05-16). Vi begrænser dette til artikler, der er citeret minimum én gang. Vi følger hermed samme logik som i hyperlinknetværket, hvor en aktør (her artikel) vurderes relevant for 'kontroversen' i det omfang at en anden aktør (her en anden artikel), anerkender dens relevans. Vi trækker derfor et samlet korpus på 1.250 videnskabelige artikler ud fra Scopus, som alle vedrør føreløse biler, og som alle er citerede mindst en gang af en anden artikel.
I det følgende afsnit ses der deskriptivt på, hvor disse artikler kommer fra.
I det følgende afsnit ses der deskriptivt på, hvor disse artikler kommer fra.
Fordeling af vidensproduktionen
Med henblik på at undersøge, hvilke dele af videnskaben, der er mobiliseret i vidensarbejdet med førerløse biler præsenterer vi nedenfor i diagram II en oversigt over artiklernes fordeling på vidensdiscipliner:
Diagram II: Fordeling af citerede publikationer efter videnskabelig disciplin
Vi ser, at især engineering og computer science er dominerende videnskabelige domæner i forskningen inden for førerløse biler – tilsammen står de to domæner for over ¾ af den videnskabelige litteratur inden for emnet. Matematik lander på en tredjeplads som afsenderdomæne for omtrent 10% af litteraturen. Artikler fra konstellationen af vidensdomænerne social science, arts & humanities, psychologi og decision science udgør omkring 5 % af det samlede artikelkorpus. Vi får således hurtigt stærk indikation på, at det er der er en form for dominans af de tekniske og teknologiske videnskaber, i arbejdet med førerløse biler, mens de 'blødere' videnskaber ikke er stærkt repræsenteret i den generelle vidensproduktion
I forlængelse heraf kan vi stille spørgsmål til, om der så også er en assymetri i, hvordan den videnskabelige produktion er fordelt geografisk - derfor viser vi i diagram III en oversigt over artiklernes geografiske fordeling:
I forlængelse heraf kan vi stille spørgsmål til, om der så også er en assymetri i, hvordan den videnskabelige produktion er fordelt geografisk - derfor viser vi i diagram III en oversigt over artiklernes geografiske fordeling:
Diagram III: Fordeling af citerede publikationer efter videnskabelig disciplin
Vi ser på diagrammet, at især USA (25%), Tyskland (9%) og Kina (8%) er de lande, hvor produktionen af videnskabelige artikler om førerløse biler umiddelbart er mest markant. Her kan man selvfølgelig have in mente, at vi taget udgangspunkt i engelsk-sprogede søgetermer, hvorfor det kan synes common sense, at USA dominerer vidensproduktionen mest, mens Kina, Korea og Japan fx muligvis har en del forskning på området, som vi ikke finder med de engelske søgetermer. Alligevel kan vi se at Kina fylder mere i vidensproduktionen end England, på trods af det anglosaxiske udgangspunkt, og vi kan altså udlede, at vidensproduktion i Kina, Korea og Japan selv på engelsk gør sig væsentligt gældende i den samlede vidensproduktion.
Under de øvrige underfaner til 'Scientometri' udforsker vi yderligere de assymetrier og tendenser, som vi er stødt på her i den deskriptive introduktion til den videnskabelige litteratur på feltet for førerløse biler.
Under de øvrige underfaner til 'Scientometri' udforsker vi yderligere de assymetrier og tendenser, som vi er stødt på her i den deskriptive introduktion til den videnskabelige litteratur på feltet for førerløse biler.