Hvor udspiller 'kontroversen' sig?
Med hyperlink-analysen er vi interesserede i at kortlægge, hvordan aktører i kontroversen forbindes til hinanden via hyperlinks fra deres hjemmesider. Netværket er blevet konstrueret på baggrund af en hyperlink-crawl, hvor vi har brugt Navicrawler. Crawlingen har fulgt en proces, hvor vi med udgangspunkt i en række startpunkter løbende har tilføjet flere aktører. Udvælgelsen af aktører har fulgt den strategi, at kun aktører, der eksplicit beskæftiger sig med førerløse biler er blevet medregnet. Netværket består af punkter, der svarer til unikke hjemmeside, imens linjerne viser linkforbindelserne mellem de forskellige hjemmesider. Det endelige kort består af 212 aktører med 268 forbindelser.
Hyperlink-analysen spænder over to sider: I netværket på denne side er vi interesserede i at undersøge, hvor kontroversens aktører er fra samt de eventuelle forbindelser, der etableres indenfor og på tværs af lande samt på tværs af verdensdele. I netværket på den næste side er vi interesserede i at lokalisere de centrale aktører i netværket.
Hyperlink-analysen spænder over to sider: I netværket på denne side er vi interesserede i at undersøge, hvor kontroversens aktører er fra samt de eventuelle forbindelser, der etableres indenfor og på tværs af lande samt på tværs af verdensdele. I netværket på den næste side er vi interesserede i at lokalisere de centrale aktører i netværket.
Læsevejledning til netværkskortet
Kortet er farvelagt aktørerne efter verdensdel. Vi vil således tydeliggøre, hvor i verden de forskellige aktører i hyperlink-netværket kommer fra samt de eventuelle trans-territorielle forbindelser, der etableres.
Vi kan se, at vores kort især udgøres af aktører fra Europa og Amerika:
Aktørerne i netværkskortet er repræsenteret som noder, hvor noderne er vægtet efter 'degree'.
Vi kan se, at vores kort især udgøres af aktører fra Europa og Amerika:
- Europa udgør 46,32 % af aktørerne – og er grøn på kortet
- Amerika udgør 38,1 % af aktørerne – og er blå på kortet
- Asien udgør 9,96% af aktørerne – og er orange på kortet
- Internationale aktører (dvs. aktører der ikke i udgangspunktet kommer ét sted fra) udgør 4,76 % – og er lilla på kortet
- Australien udgør 0,87 % af aktørerne – og er gul på kortet
Aktørerne i netværkskortet er repræsenteret som noder, hvor noderne er vægtet efter 'degree'.
Netværkskort I: Geografisk distribution af aktører
Analyse af Netværkskort I
Vi kan se, at aktørerne primært placerer sig i Europa og Amerika. Læg mærke til, at kortet nærmest deler sig på midten med aktører fra Amerika i højre side og aktører fra Europa i venstre side.
Aktørerne i yderkanterne – eksempelvis ITSA, Drive Sweden og EU Truck Platooning – linker primært til aktører fra egen verdensdel. Kigger vi derimod på den store gruppe af aktører i midten af kortet ser vi, at linksene i højere grad går på tværs af verdensdele – eksempelvis de internationale bilbrancheorganisationer Auto Alliance og ACEA. Et par undtagelser er dog nationale forbund eller interesseorganisationer såsom tyske VAD og Svenske Drive-Sweden, der linker til aktører indenfor samme land.
Kortet præsenterer herved et komplekst væv af forskellige aktørtyper fra forskellige lande, der forbindes på tværs af lande og verdensdele. Men med en overordnet systematik:
Kortet viser os, at vores analyse skal have en sensibilitet for de forbindelser, der eksisterer på tværs af landegrænser og verdensdele; aktører i Europa forholder sig ofte til aktører fra Amerika og omvendt. Men også at forbindelsen mellem aktører på tværs af landegrænser ikke dermed udvisker de nationale territorier i en deterritorialiseret globalisering. Forbindelserne peger måske i højere grad på et trans-territorialt rum. Dette er et analytisk begreb, vi låner fra Andrew Barrys beskrivelse af teknologiske zoner (Barry 2006:239). Ifølge Barry kan teknologiske zoner forstås som et rum, hvori forskelle i tekniske praksisser, procedurer og formularer er blevet reduceret i skabelsen af fælles standarder på et givent område. Og disse zoner vil ofte overskride nationale grænser. I dette perspektiv medfører en overskridelse af nationale grænser imidlertid ikke en tilsidesættelse af territoriel situerethed. ”The notion of technological zone, developed here, likewise points to the existence of forms of space which are neither territorially bounded nor global in their extension…” (Barry 2006:239). Begrebet er centralt for vores kortlægning, fordi vi spørger ind til etableringen af de standardiseringer aktørerne er i gang med at udvikle omkring førerløse biler – og hvordan disse standarder etableres geografisk.
I forlængelse heraf kan det være relevant at spørge, om det eksempelvis kan passe, at centrale amerikanske aktører såsom US DOT NHTSA ikke anerkendes som relevant aktør af de europæiske aktører i vores netværk? For at besvare dette spørgsmål må vi tage andre metoder end hyperlink-analysen i brug. Denne analysestrategi læner sig opad Barrys egen tilgang til analysen af teknologiske zoner. Han foreslår, at en sådan analyse helst skal være ’multi-sited’. At kompleksiteten af en teknologisk zone fordrer et analytisk blik, der optrevler relationerne mellem aktører fra forskellige steder (Barry 2006:244). Vi vender derfor tilbage til dette under fanen ”Dokumenter”, hvori vi analyserer nogle af de forbindelser mellem aktører i netværket, som ikke kan identificeres i hyperlink-analysen.
Før vi går videre til dokumentanalysen, vil vi dog lægge endnu en dimension til vores hyperlink-analyse. Ovenstående analyse spørger ind til kontroversens hvor. Men hermed har vi ikke udtalt os om, hvilke aktører, der er en del af kontroversen. På næste underfane "'Hvilke aktører er involveret?'" foretager vi denne analyse.
Aktørerne i yderkanterne – eksempelvis ITSA, Drive Sweden og EU Truck Platooning – linker primært til aktører fra egen verdensdel. Kigger vi derimod på den store gruppe af aktører i midten af kortet ser vi, at linksene i højere grad går på tværs af verdensdele – eksempelvis de internationale bilbrancheorganisationer Auto Alliance og ACEA. Et par undtagelser er dog nationale forbund eller interesseorganisationer såsom tyske VAD og Svenske Drive-Sweden, der linker til aktører indenfor samme land.
Kortet præsenterer herved et komplekst væv af forskellige aktørtyper fra forskellige lande, der forbindes på tværs af lande og verdensdele. Men med en overordnet systematik:
- Internationale forbund linker typisk til aktører fra forskellige lande og verdensdele
- Nationale forbund linker typisk til aktører fra eget land
- EU-aktører linker typisk til aktører fra EU
Kortet viser os, at vores analyse skal have en sensibilitet for de forbindelser, der eksisterer på tværs af landegrænser og verdensdele; aktører i Europa forholder sig ofte til aktører fra Amerika og omvendt. Men også at forbindelsen mellem aktører på tværs af landegrænser ikke dermed udvisker de nationale territorier i en deterritorialiseret globalisering. Forbindelserne peger måske i højere grad på et trans-territorialt rum. Dette er et analytisk begreb, vi låner fra Andrew Barrys beskrivelse af teknologiske zoner (Barry 2006:239). Ifølge Barry kan teknologiske zoner forstås som et rum, hvori forskelle i tekniske praksisser, procedurer og formularer er blevet reduceret i skabelsen af fælles standarder på et givent område. Og disse zoner vil ofte overskride nationale grænser. I dette perspektiv medfører en overskridelse af nationale grænser imidlertid ikke en tilsidesættelse af territoriel situerethed. ”The notion of technological zone, developed here, likewise points to the existence of forms of space which are neither territorially bounded nor global in their extension…” (Barry 2006:239). Begrebet er centralt for vores kortlægning, fordi vi spørger ind til etableringen af de standardiseringer aktørerne er i gang med at udvikle omkring førerløse biler – og hvordan disse standarder etableres geografisk.
I forlængelse heraf kan det være relevant at spørge, om det eksempelvis kan passe, at centrale amerikanske aktører såsom US DOT NHTSA ikke anerkendes som relevant aktør af de europæiske aktører i vores netværk? For at besvare dette spørgsmål må vi tage andre metoder end hyperlink-analysen i brug. Denne analysestrategi læner sig opad Barrys egen tilgang til analysen af teknologiske zoner. Han foreslår, at en sådan analyse helst skal være ’multi-sited’. At kompleksiteten af en teknologisk zone fordrer et analytisk blik, der optrevler relationerne mellem aktører fra forskellige steder (Barry 2006:244). Vi vender derfor tilbage til dette under fanen ”Dokumenter”, hvori vi analyserer nogle af de forbindelser mellem aktører i netværket, som ikke kan identificeres i hyperlink-analysen.
Før vi går videre til dokumentanalysen, vil vi dog lægge endnu en dimension til vores hyperlink-analyse. Ovenstående analyse spørger ind til kontroversens hvor. Men hermed har vi ikke udtalt os om, hvilke aktører, der er en del af kontroversen. På næste underfane "'Hvilke aktører er involveret?'" foretager vi denne analyse.