Introduktion
I løbet af de seneste år er et kapløb om udviklingen af førerløse biler blevet intensiveret. De gamle bilproducenter fra Volvo, Volkswagen, Mercedes og Ford kæmper med teknologigiganter fra Google og Tesla om hurtigst muligt at udvikle teknologien, der kan fjerne mennesket fra rattet og give bilerne styringen på vejene. Lovgivere byder teknologien velkommen og forsøger ihærdigt at tilpasse lovgivningen til de nye omstændigheder. Samtidig efterspørger bilbranchens interesseorganisationer mere forskning på området, imens medlemmer fra alle parter samarbejder om at fastlægge officielle standarder for kategoriseringen af bilens automatiseringsniveauer.
Bilen, der for blot få årtier siden var en science-fiction fantasi, behandles nu indgående af aktører fra store multinationale selskaber, regeringer, top-universiteter og organisationer fra hele verden. Det centrale spørgsmål synes ikke længere at være, om førerløse biler kan lade sig gøre, men derimod hvornår de rammer vejene. Usikkerheden stiger imidlertid, når diskussionen omhandler, hvordan de førerløse biler gøres klar til at møde verden: Hvilke standarder skal ligge til grund for udviklingen af bilteknologien? Hvordan skal lovgivningen ændres? Og hvordan harmoniseres standarderne og lovgivningen på tværs af landegrænser?
Som det skal blive tydeligt på hjemmesiden er førerløse biler ikke et emne, der umiddelbart problematiseres indgående i offentligheden. Det behandles primært bag lukkede døre af et komplekst væv af særligt udvalgte gæster fra bilindustrien, teknologibranchen, deres interesseorganisationer, forskere samt nationale og internationale regeringsorganer. Vores analyse vil således vise, at de involverede aktører stadig behandler den førerløse bil som et teknologisk objekt, der endnu ikke er færdigudviklet, men som derimod kræver et aktivt arbejde med etableringen af juridiske og teknologiske standarder, der kan forhindre potentielle problemer i bilens møde med offentligheden. På denne måde vil vi behandle arbejdet med førerløse biler som en potentiel kontrovers ’in the making’. Der vil herfra og frem blive refereret til dette som 'kontroversen' med det forbehold, at vi med analysen netop ønsker at lede frem til en diskussion af, hvorvidt den førerløse bil kan forstås som en kontrovers under opsejling.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i følgende spørgsmål:
Bilen, der for blot få årtier siden var en science-fiction fantasi, behandles nu indgående af aktører fra store multinationale selskaber, regeringer, top-universiteter og organisationer fra hele verden. Det centrale spørgsmål synes ikke længere at være, om førerløse biler kan lade sig gøre, men derimod hvornår de rammer vejene. Usikkerheden stiger imidlertid, når diskussionen omhandler, hvordan de førerløse biler gøres klar til at møde verden: Hvilke standarder skal ligge til grund for udviklingen af bilteknologien? Hvordan skal lovgivningen ændres? Og hvordan harmoniseres standarderne og lovgivningen på tværs af landegrænser?
Som det skal blive tydeligt på hjemmesiden er førerløse biler ikke et emne, der umiddelbart problematiseres indgående i offentligheden. Det behandles primært bag lukkede døre af et komplekst væv af særligt udvalgte gæster fra bilindustrien, teknologibranchen, deres interesseorganisationer, forskere samt nationale og internationale regeringsorganer. Vores analyse vil således vise, at de involverede aktører stadig behandler den førerløse bil som et teknologisk objekt, der endnu ikke er færdigudviklet, men som derimod kræver et aktivt arbejde med etableringen af juridiske og teknologiske standarder, der kan forhindre potentielle problemer i bilens møde med offentligheden. På denne måde vil vi behandle arbejdet med førerløse biler som en potentiel kontrovers ’in the making’. Der vil herfra og frem blive refereret til dette som 'kontroversen' med det forbehold, at vi med analysen netop ønsker at lede frem til en diskussion af, hvorvidt den førerløse bil kan forstås som en kontrovers under opsejling.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i følgende spørgsmål:
- Hvilke aktører er på nuværende tidspunkt aktive i ’kontroversen’ omkring førerløse biler, hvordan er de involveret og hvad er deres bekymringer?
- Hvordan behandles den førerløse bil generelt i det videnskabelige felt samt i udvalgte videnskabelige discipliner?
Hjemmesidens analytiske struktur
Denne hjemmeside er opbygget efter en analytisk struktureret fremgang, hvor det ene analyseafsnit bygger oven på det andet. Derfor anbefales læseren ligeledes at gå fortløbende til hjemmesiden, der er struktureret efter følgende analytiske opbygning:
- Aktører & Netværk: Under 'Aktører' præsenteres først hvilke typer af aktører, der er involveret i 'kontroversen', hvorefter vi under 'Hyperlink-netværk' ser på netværk af hyperlink-forbindelser imellem aktører. Dette nuanceres efterfølgende under 'Scraping' med en kort analyse af forekomsten af nøgleord på hjemmesider for nogle af de centrale aktører.
- Dokumenter: Som følge af hyperlink-analysen går vi til en analyse af forbindelser mellem aktører i de centrale dokumenter, vi er stødt på i vores crawling af hjemmesider. Her kortlægger vi både et netværk af forbindelser mellem aktører og dokumenter, mens vi ligeledes ser indholdsmæssigt på, hvilke nøgleord der anvendes mest i de forskellige dokumenter.
- Scientometri: Under scientometri foretager vi en analyse af videnskabelige dokumenter med udgangspunkt i databasen Scopus. Her ser vi først på, hvor meget aktivitet på området, der frem til nu har været i det videnskabelige domæne, samt hvordan denne har udviklet sig over tid og hvor aktiviteten kommer fra. Herefter præsenterer vi en kortlægning af videnskabelige artikler og ser på de aspekter af førerløse biler, der diskuteres af forskellige udvalgte videnskabelige fagligheder.
- Metoder & Litteratur: De anvendte værktøjer og deres anvendelse kan ses beskrevet under fanen 'Metoder & Litteratur'
Sproglig afgrænsning
Eftersom interessen blandt andet har været at undersøge, hvor 'kontroversen' foregår og hvilke aktører, der er involveret i den, har vi ønsket ikke på forhånd at lægge os fast på en bestemt geografisk afgrænsning, og vi har derfor anvendt engelske søgetermer i det metodiske arbejde. Selvom vi dermed har en sproglig bias, kan vi se empirisk, at vi med de engelske termer finder frem til relevante aktører fra USA og UK men også i høj grad fra ikke-engelske lande i Europa og Asien. Vi har eksempelvis kunnet se, at både hjemmesider, dokumenter og videnskabelige artikler oftest findes i engelske versioner. Der skal dog tages det forbehold, at aktivitet på andre sprog (fx japansk, kinesisk) i meget lav grad indgår i analysen.
Anvendte søgetermer: Konsekvent for arbejdet med de digitale metoder har derfor været at anvende følgende engelske termer, som udtryk for førerløse biler. De konkret anvendte termer har været: "autonomous vehicle", "driverless car" og "self-driving car". |